Gem et lille smil.

Jeg trækker mig lidt væk, og siger "der er noget jeg må fortælle dig Britta"

Hun kigger nervøst på mig og jeg bliver med ét i tvivl om at fortælle hende det.
"Hvad er det så?" siger hun og ser nærmest helt rædselslagen ud..
Jeg tager mod til mig og smiler til hende mens jeg starter med et akavet "øøhhh.. det er fordi..."
Hvorefter hun begynder at grine af mig og slår mig på låret og siger "Ej, kom nu! Det kan da ikke være så svært?"
Det kilder i min mave på den der underlige måde som det gør når man er nervøs og jeg smiler skævt til hende.
"Okay, jeg kan vel ligeså godt få det overstået. Jo, ser du. Jeg tog til lægen idag for at blive tjekket. Du ved, for kønsygdomme." Hendes ansigtsudtryk skifter hurtigt fra fjollet til alvorligt med en lille smule usikkerhed i de ellers så lysende øjne. "Nå, jamen hvorfor?" Jeg kigger bekymrende på hende og tager hendes hånd. "Britta, du er en alletiders pige og jeg fortryder intet af det vi har lavet. Men du er den første jeg har været sammen med, ved du nok" jeg holder en kort pause og tager en dyb indånding; "Jeg tog til lægen og blev tjekket, bare for en sikkerheds skyld. Og det viser sig altså at jeg har gonore, og da jeg ikke har været sammen med andre end dig må det jo være dig der har smittet mig" Hun kigger på mig med øjne der siger undskyld og med et meget flovt blik. Jeg smiler nervøst til hende. "Det er jeg virkelig ked af, vis jeg har smittet dig! Undskyld! Jeg skal nok gå ned og blive tjekket, okay?" Jeg ånder lettet op og smiler til hende; "Det er jeg glad for, jeg var virkelig bange for at du ville blive sur på mig og bede mig skride og aldrig kontakte mig mere.." Hun klemmer min hånd og blinker til mig med et varmt blik. "Selvfølgelig gør jeg ikke det, jeg kan virkelig godt lide dig og jeg håber ikke du er færdig med mig endnu. Jeg håber vi kan få noget seriøst sammen" Jeg smiler endnu mere end før mens jeg læner mig frem og kysser hendes varme læber der bobler af sødme. "I lige måde Britta, du skal bare tage min hånd - så skal vi nok klare det her sammen." Vi sidder længe den aften, og kigger bare ind i hinandens øjne. Jeg føler mig glad, glad for at hun ikke smed mig ud.

Det et utroligt hvad kærlighed og kildevand kan gøre ved folk.

- Sofie Miller Alslöw

Solstrålen

Han hopper ud af taxaen og begynder at løbe, han bliver ved
med at løbe. Han stopper ikke, før han kan mærke at det begynder at stikke og
gøre ondt i hele hans krop. Han stopper brat op og kigger sig om, og føler sig med et forfulgt, men han tænker for sig selv, at det nok bare er hans tanker. Han føler sig alene og bange. Alt han kan se for sig, er fars tomme og opgivende blik, da moderen råber af ham og forsvinder med sønnen ud af døren. Det eneste han har lyst til, er at løbe tilbage til faderen og undskylde, alt hvad han ønsker er at hjælpe sin far. Men, hvad skal han stille op nu? Han vender sig om og begynder at gå hjem igen, det føles som en evighed før han er hjemme. ”Har jeg virkelig løbet så langt?” tænker han for sig selv. Han stopper op udenfor huset, hvor han bor sammen med sin mor, han åbner døren og møder moren i gangen. Hun kigger på ham med tårer i øjnene og siger undskyld. Han kigger hurtigt væk og løber op af trappen til sit værelse; kold og gennemblødt at regnen smider han sig i sengen og skriger ned i
puden. Han ved godt, hvad han vil gøre; i morgen tager han op til faren, uanset hvad moren siger til det. Han vil blive hos sin far, passe på ham. Han vil hjælpe ham til at stoppe med at drikke, for det må ikke ødelægge kontakten
mellem dem. Og hans mor skal i hvert fald ikke bestemme, om han må se sin far, for han elsker ham ligeså højt, som han elsker sin mor. Hvis dog bare han aldrig var startet med atdrikke, så ville alting være godt mellem hans forældre.
Han falder i søvn med tanken om, at fra imorgen skal alt være anderledes.
Nyt og godt.

Sofie Miller

Turen til bornholm! ;o)))

I sommerferien gjorde jeg noget jeg aldrig havde gjort før, jeg rejse til et sted jeg aldrig havde været før, ALENE. Jeg tog til Bornholm for at besøge min bedste veninde fra efterskolen! Det var virkelig en lang tur, og keeeedelig. Men ja, sådan er det jo!
Det gik heldigvis godt, og da jeg kom derover var det aftensmad's tid, og den stod på en SERIØS lækker lasagne ;-) mh mh mmmmhhh. Desværre lagde jeg de første dage ud med at være syg, og havde det ikke særlig godt. Men jeg tog nu alligevel med ud for at se på den smukke ø og seværdighederne. Det er virkelig en flot ø, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager derover.
Nå, men altså. Ja, jeg var jo så syg, og kom desværre til at smitte Rikke, vi var simpelthen så uheldige. For ikke nok med at jeg smittede hende så vi begge måtte sidde og drikke the og ha varmt tøj på, fik jeg et myggestik ved øjet, og da jeg er allergisk overfor myggestik, hævede venstre side af min hoved til dobbelt størrelse, jeg kunne ikke se ud af mit ene øje, det så forfærdeligt ud, Rikke trådte ved et uheld på et insekt og blev stukket under føderne, så vi måtte leve på allergi piller resten af ugen. Det var en køn omgang, skal jeg hilse og sige :-).
Nok om det, så da vi begge endelig havde fået det bedre og ikke var hærget så meget af allergi og sygdom, tog vi til Hammershus koncert, og hold kæft det var fedt.
Der kom Alphabeat, Beth Hart, Rasmus Seebach, Magtens Korridore, og Aqua, det var virkelig fedt. Vi blev også lidt fulde, og det er en dårlig kombi når man lider af klaustrofobi og der er så overfyldt af mennesker at uanset hvor man går, må man mase sig igennem mængderne af mennesker.. Så jeg fik det dårligt og kom vidst til at kaste op midt i det hele, (jeg føler simpelthen bare i MÅ høre den detalje , SORRY) men heldigvis fik jeg det bedre bagefter og så var koncerten slut og vi smuttede hjem :-)
- Det var noget af en tur, men det var en hyggelig uge sammen med min søde Rikke!
Håber snart jeg skal derover igen, HELST uden sygdom, myggestik og klaustrofobi :-)..


- undskyld den blev lidt lang, håber ik det var for kedeligt.
God mandag til jer alle, ses imorgen :-)